Den fredede 4-længede Skippergård

 

Skippergården i Nordby på skønne Samsø er en af byens få tilbageværende, ikke udflyttede, firlængede gårde og den eneste der står helt i bindingsværk og med stråtag på alle længer. Skippergården er en fredet gård, hvor de ældste dele af gården er fra 1673. Gården har været i samme slægt i 11 generationer, hvor det hovedsageligt har været kvinderne, der har overtaget gården. Vi føler os meget privilegerede over at få lov til at føre gården videre, hvorfor vi renoverer med respekt for gården og de 11 generationer før os. Det vil glæde os, om den kan stå 350 år endnu.

 

Se video: Samsø, Nordby